Privatpersoners fradrag for gaver og bidrag til velgørende foreninger

Der kan være mange årsager til, at du ønsker at støtte et bestemt formål, og som privatperson kan du få fradrag for en række gaver, bidrag eller donationer til velgørende organisationer, foreninger mm.

Størrelsen af dit fradrag afhænger af, hvor meget du donerer, hvad du donerer til, ligesom der – naturligvis havde vi nær sagt – er en række skatteregler for personligt skattefradrag for dine gaver, bidrag eller donationer.

Det er snart jul, og ønsker du, inden årets udgang, at støtte et bestemt formål, vil vi gerne hjælpe dig med et overblik over reglerne. I denne nyhed går vi i dybden med private donationer til velgørende formål og foreninger.

Det gør vi med en lille julehistorie, hvor vi ser på frimærker, frankeringsmaskiner, julekort, postmestre og andet nostalgi.

Er du ikke til julehistorie, kan du trykke her og komme direkte til de faktiske facts om skat, fradragsværdi og donationer for private.

Men hvis du stadig er med, så trykker vi på tidsmaskinen og tager tilbage til 1903…

For i 1903 fik postekspedient Einar Holbøll fra Købmagergades Postkontor nemlig den idé at lancere et Julemærke til at sætte ved siden af det almindelige frimærke – du ved det med majestæten på, i ark og med forskellige værdier (et brev, på et stykke papir, i en konvolut og så ned i en rød postkasse). Er du født efter år 2000 aner du muligvis ikke, hvad vi taler om, men … julen er jo traditioner og historie, så læs med alligevel.

De første postkasser blev sat op i Danmark tilbage 1851, og størrelse, udseende og farve blev suverænt afgjort af den lokale postmester. Der gik så lidt embedsværk i den, hvilket betød, at der i 1860 blev indført en standard for postkasser – samme størrelse og samme farve; kort sagt: De postkasser, som du stadigvæk kan se i gadebilledet. I øvrigt opfundet og designet af gode gamle Louis Pio.

…. men tilbage til Einer Holbøl og hans Julemærke.

Det siges, at Einer op mod juletid i 1903 var lettere irriteret over alt det ekstraarbejde, der var i forbindelse med julekortene, og at hans første tanke om et julemærke egentlig var en form for strafporto til de juleglade tosser, der belastede postvæsenet med deres julekort. Hvis du lige nu sidder og tænker på Ebenezer Scrooge i Charles Dickens’ julefortælling “A Christmas carol” fra 1843, så er du helt sikkert med på Einers julehumørskala.

Men heldigvis fik Einer Holbøl, måske som i Scrooge i Dickens klassiker, en lidt mere julevenlig idé i løbet af året 1904, og efter en ihærdig indsats, der både inddrog en departementschef, en grosserer, et par borgmestre, en nationalbankdirektør og et par læger, så Julemærkekomiteen dagens lys. I Berlingske Tidende kunne man 16. november 1904 læse, at komiteen var “trådt sammen for at drøfte en idé, der er udkastet af postekspedient Einar Holbøll, og som går ud på at fremstille et 2 øres velgørenheds-postmærke”.

Julemærket var en realitet og allerede 10. december 1904 så det det første Julemærke dagens lys. Prisen var, som nævnt tidligere, blevet sat til 2 øre. Den almindelige brevporto var dengang 5 og 10 øre. I runde tal svarer det til henholdsvis halvanden, 4 og 7,5 danske nutidskroner. Der blev i øvrigt solgt 3,4 millioner julemærker det første år, hvilket må siges at være succes, da Danmark på daværende tidspunkt var beboet af 2,5 millioner sjæle. Salget af 1904-mærket indbragte 73.950 kroner, hvilket svarer til cirka 5,7 millioner danske nutidskroner.

Julemærket blev herefter en tradition, hvor blandt andre Bjørn Wiinblad, H. C. Andersen og Dronning Margrethe (sidstnævnte af flere omgange), igennem tiden har været de kreative sjæle bag Julemærket.

Julemærket og julemærkehjemmene i Danmark

Indtægterne fra julemærket har siden 1904 hjulpet udsatte børn i Danmark. I starten var det tuberkuløse børn som fik glæde af indtægterne, men i dag får 1.000 børn om året et 10 ugers ophold på et af de fem Julemærkehjem. De får hjælp til at komme ud af en hverdag med mistrivsel, mobning og ensomhed.

”Nu er jeg ikke bange for, hvad andre tænker om mig”

Mathias, 12 år

Ovenstående citat stammer fra 12-årige Mathias, der fortæller om sit ophold på et Julemærkehjem. Mathias blev mobbet i skolen pga. sit udseende. Til sidst havde han ikke længere lyst til at gå i skole. Et ophold på Julemærkehjem har været hans redning, og i dag er Mathias igen en dreng med tro på sig selv.

Du kan læse hele Mathias historie her – om at blive råbt af og kaldt “Flæske”.

Mathias er desværre langt fra det eneste barn, som mistrives. Hvert år får børn, der kæmper med mobning, ensomhed og lavt selvværd ophold på et Julemærkehjem. Her bliver de del af et fællesskab med støtte og omsorg fra både børn og voksne. De vender hjem med nye venner og en genskabt tro på sig selv.

Hvad koster et ophold på et julemærkehjem?

Opholdet er gratis for barnet og barnets familie. Det skyldes, at måske du og mange andre privatpersoner hvert år donorer penge til Julemærkehjemmene. Nogen vælger at gøre det fast hver måned, andre giver et bidrag, når de har lyst, …

…men…

…Uanset beløbets størrelse er du med til at hjælpe børn som Mathias til en ny start på livet.

Nyheden er skrevet og udgivet af Dansk Revision den 14. december 2023. Læs original indlægget her.