Tidligere har det været sådan, at virksomheder, der opfører eller renoverer ejendomme med det formål at sælge dem med moms, har haft mulighed for at trække momsen på byggematerialer og -arbejde fra. Hvis bygningen i stedet blev udlejet momsfrit, krævede reglerne kun en korrektion af momsfradraget, hvis udlejningen fandt sted i samme regnskabsår som færdiggørelsen. Blev udlejningen først påbegyndt i et efterfølgende regnskabsår, skulle der derimod betales udtagningsmoms.
Med den nye praksis skal der fremover altid betales udtagningsmoms ved momsfri udlejning af nyopførte bygninger – uanset hvornår udlejningen starter i forhold til bygningens færdiggørelse. Dette gælder i de tilfælde, hvor der er foretaget momsfradrag i opførelsesperioden, helt eller delvist.
Udtagningsmomsen skal beregnes ud fra markedsværdien af tilsvarende ejendomme. Findes der ikke en sammenlignelig markedsværdi, benyttes i stedet kostprisen som grundlag for beregningen.
Virksomheder bør derfor nøje vurdere, om det er hensigtsmæssigt at fratrække moms løbende under opførelsen, især hvis der er usikkerhed om, hvorvidt ejendommen skal sælges eller udlejes.
For eksempel: Hvis en lejlighed opføres til en samlet omkostning på 1.250.000 kr. inkl. moms, og byggemomsen på 250.000 kr. ikke er blevet fratrukket undervejs, vil en efterfølgende momsfri udlejning ikke udløse krav om udtagningsmoms. Modsat – hvis momsen er fratrukket løbende, og lejligheden udlejes uden moms, skal der afregnes moms af markedsværdien (fx 1.500.000 kr.), svarende til 300.000 kr.
Hvis ejendommen sælges med moms og byggemomsen ikke tidligere er fratrukket, kan denne fratrækkes i forbindelse med salget – forudsat at der ikke har været udlejning forinden.
Vi anbefaler, at virksomheder med byggeprojekter eller planer om udlejning af nyopførte ejendomme gennemgår deres momsstrategi nøje. Den nye praksis kan få stor økonomisk betydning, afhængigt af hvordan byggeomkostninger og momsfradrag håndteres.
Har du spørgsmål til, hvordan ændringen kan påvirke din virksomhed? Kontakt os hos Kamper+Andersen – vi hjælper gerne med konkret rådgivning.
Ring til en af vores dygtige kolleger hos KAMPER+ANDERSEN og hør mere om vores stærke kompetencer inden for regnskab, rådgivning og kontrol
Peter Kamper
Partner
Kontakt mig og få en snak om
dine udfordringer og opgaver.
07. maj. 2025
Skattestyrelsen åbner for revurdering af momsregler ved kontantrabatter
Skattestyrelsen overvejer at lempe krav om momsregulering ved betingede rabatter – men indtil videre bør virksomheder være påpasselige.
Læs mere +25. apr. 2025
Ændret praksis for udtagningsmoms ved udlejning af nyopførte ejendomme
Skattestyrelsen har nu offentliggjort en ændring i praksis for udtagningsmoms, som blev varslet tilbage i september 2024. Ændringen får betydning for virksomheder, der udlejer nyopførte ejendomme uden moms.
Læs mere +10. apr. 2025
Husk at tage højde for nye regler om betingede rabatter og moms
Mange virksomheder har endnu ikke tilpasset sig den ændring, Skattestyrelsen indførte fra juli 2024, vedrørende momsbehandlingen af betingede rabatter. Ifølge de opdaterede retningslinjer skal virksomheder nu justere deres momsfradrag, selv i de tilfælde hvor sælger ikke har udstedt en kreditnota – hvilket tidligere var et krav.
Læs mere +