Nye regler for registrering af arbejdstid

Et flertal i folketinget vedtog 23. januar 2024 en ændring af arbejdstidsloven, og den ændring betyder blandt andet, at arbejdsgivere nu skal registrere alle medarbejderes arbejdstid. Lovforslaget bygger på en partsaftale indgået mellem DA, FH og AC.

Hvorfor skal vi have en ændring af arbejdstidsloven?

Lovændringen implementerer EU-Domstolens afgørelse fra d. 14. maj 2019, hvor det – på baggrund af en sag, hvor den spanske fagforening CCOO sagsøgte Deutsche Bank for ikke at kunne sikre, at reglerne for arbejdstid blev overholdt – blev slået fast, at arbejdsgiverne skal indføre registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid.

Vi taler om begrænsning af overarbejde og hviletid, idet EU-domstolen beskriver formålet som værende at sikre, at reglerne om maksimal, ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes.

Hvem skal tidsregistrere?

Alle virksomheder skal tidsregistrere og de nye regler kræver, at du som arbejdsgiver skal implementere et tidsregistreringssystem, som skal være i stand til at registrere dine medarbejdernes daglige arbejdstid og skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt.

Har I faste arbejdstider fra 7-15 eller 8-16 til 16 er det rimeligt let at registrere arbejdstiden, men for medarbejdere med fleksible arbejdstider eller medarbejdere, der arbejder ude hos kunder, kan det være en udfordring at skulle registrere arbejdstiden løbende.

Når loven træder i kraft, skal du have implementeret et citat: ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem”. Der er metodefrihed til at bruge systemer inden for ovennævnte rammer, og så skal systemet kunne

• måle den daglige, ugentlige og månedlige arbejdstid.
• tilgås af medarbejderne, idet de skal kunne finde deres egne oplysninger i systemet så længe de er ansat.
• gemme oplysningerne i 5 år.

Hvordan skal der tidsregistreres?

To meget vigtige præciseringer og svar er blevet tilføjet til lovforslaget, idet Beskæftigelsesministeren har bekræftet skriftligt, at:

1. Medarbejderne kun behøver at registrere afvigelser fra den aftalte eller skemalagte arbejdstid,
2. Lovforslaget kun kræver registrering af medarbejdernes samlede daglige arbejdstid uden krav om specifikation af arbejdstidens tidsrum.

Disse lempelser af registreringskravene er væsentlige, idet arbejdsgivere f.eks. kan udfylde medarbejdernes samlede daglige arbejdstid på forhånd, og så efterfølgende blot registrere medarbejdernes godkendelsen med eventuelle ændringer til den forududfyldte, samlede, daglige arbejdstid.

Undtagelser for tidsregistrering

Den nye lov indeholder en bestemmelse, der giver mulighed for at undtage visse medarbejdere fra reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid og dermed også fra registreringspligten.

Har du medarbejdere, der selv planlægger arbejdstiden eller har ledelsesmæssige funktioner eller andre medarbejdere, der grundet arbejdets karakter, ikke ville kunne fastlægge deres arbejdstid på forhånd, så vil disse medarbejdere indgå under begrebet “selvtilrettelæggere” og været undtaget fra tidsregistrering. Det skal i så fald fremgå af ansættelseskontrakten, at medarbejderen ikke er omfattet af reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.

Det skal bemærkes, at selvtilrettelæger-begrebet ikke er entydigt fastlagt i lovens bemærkninger, hvor der i eksempler om medarbejdere i det højere ledelseslag, visse akademikere, erfarne revisorer/advokater og andre, som har en betydelig grad af frihed og selvstændighed i udførelsen af arbejdet.

Det vil derfor være op til individuelle og konkrete vurderinger af, om en medarbejder skal/kan undtages, men vi vil forvente at disse undtagelser skal have begrænset anvendelsesområde.

Lovgivningen bag loven om tidsregistrering

Lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter – Indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid.

Læs mere i Retsinformation – LOV nr 89 af 30/01/2024

Nyheden er originalt udgivet af Dansk Revision den. 11. marts 2023.