fbpx
14. mar. 2024

Nye regler for registrering af arbejdstid

Fra 1. juli 2024 bliver det lovpligtigt for dig og alle andre danske arbejdsgivere at sørge for, at medarbejdere har mulighed for at registrere deres arbejdstid. Kravet om registrering af den daglige arbejdstid vil have økonomiske og administrative konsekvenser for dig som arbejdsgiver - især hvis du ikke tidsregistrerer i dag og naturligvis også, hvis du ikke overholder loven.

Et flertal i folketinget vedtog 23. januar 2024 en ændring af arbejdstidsloven, og den ændring betyder blandt andet, at arbejdsgivere nu skal registrere alle medarbejderes arbejdstid. Lovforslaget bygger på en partsaftale indgået mellem DA, FH og AC.

Hvorfor skal vi have en ændring af arbejdstidsloven?

Lovændringen implementerer EU-Domstolens afgørelse fra d. 14. maj 2019, hvor det – på baggrund af en sag, hvor den spanske fagforening CCOO sagsøgte Deutsche Bank for ikke at kunne sikre, at reglerne for arbejdstid blev overholdt – blev slået fast, at arbejdsgiverne skal indføre registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid.

Vi taler om begrænsning af overarbejde og hviletid, idet EU-domstolen beskriver formålet som værende at sikre, at reglerne om maksimal, ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes.

Hvem skal tidsregistrere?

Alle virksomheder skal tidsregistrere og de nye regler kræver, at du som arbejdsgiver skal implementere et tidsregistreringssystem, som skal være i stand til at registrere dine medarbejdernes daglige arbejdstid og skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt.

Har I faste arbejdstider fra 7-15 eller 8-16 til 16 er det rimeligt let at registrere arbejdstiden, men for medarbejdere med fleksible arbejdstider eller medarbejdere, der arbejder ude hos kunder, kan det være en udfordring at skulle registrere arbejdstiden løbende.

Når loven træder i kraft, skal du have implementeret et citat: ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem”. Der er metodefrihed til at bruge systemer inden for ovennævnte rammer, og så skal systemet kunne

  • måle den daglige, ugentlige og månedlige arbejdstid.
  • tilgås af medarbejderne, idet de skal kunne finde deres egne oplysninger i systemet så længe de er ansat.
  • gemme oplysningerne i 5 år.

Hvordan skal der tidsregistreres?

To meget vigtige præciseringer og svar er blevet tilføjet til lovforslaget, idet Beskæftigelsesministeren har bekræftet skriftligt, at:

  1. Medarbejderne kun behøver at registrere afvigelser fra den aftalte eller skemalagte arbejdstid,
  2. Lovforslaget kun kræver registrering af medarbejdernes samlede daglige arbejdstid uden krav om specifikation af arbejdstidens tidsrum.

Disse lempelser af registreringskravene er væsentlige, idet arbejdsgivere f.eks. kan udfylde medarbejdernes samlede daglige arbejdstid på forhånd, og så efterfølgende blot registrere medarbejdernes godkendelsen med eventuelle ændringer til den forududfyldte, samlede, daglige arbejdstid.

Undtagelser for tidsregistrering

Den nye lov indeholder en bestemmelse, der giver mulighed for at undtage visse medarbejdere fra reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid og dermed også fra registreringspligten.

Har du medarbejdere, der selv planlægger arbejdstiden eller har ledelsesmæssige funktioner eller andre medarbejdere, der grundet arbejdets karakter, ikke ville kunne fastlægge deres arbejdstid på forhånd, så vil disse medarbejdere indgå under begrebet “selvtilrettelæggere” og været undtaget fra tidsregistrering. Det skal i så fald fremgå af ansættelseskontrakten, at medarbejderen ikke er omfattet af reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.

Det skal bemærkes, at selvtilrettelæger-begrebet ikke er entydigt fastlagt i lovens bemærkninger, hvor der i eksempler om medarbejdere i det højere ledelseslag, visse akademikere, erfarne revisorer/advokater og andre, som har en betydelig grad af frihed og selvstændighed i udførelsen af arbejdet.

Det vil derfor være op til individuelle og konkrete vurderinger af, om en medarbejder skal/kan undtages, men vi vil forvente at disse undtagelser skal have begrænset anvendelsesområde.

Lovgivningen bag loven om tidsregistrering

Lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter – Indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid.

Læs mere i Retsinformation – LOV nr 89 af 30/01/2024

Nyheden er originalt udgivet af Dansk Revision den. 11. marts 2023.

Et godt råd på det rigtige tidspunkt er guld værd for din virksomhed...

Ring til en af vores dygtige kolleger hos KAMPER+ANDERSEN og hør mere om vores stærke kompetencer inden for regnskab, rådgivning og kontrol

Peter Kamper

Partner

Kontakt mig og få en snak om
dine udfordringer og opgaver.

04. sep. 2024

Fradrag for støtte til politiske partier

Statsministeren varslede regeringsrokade, og i den forbindelse genopfrisker vi lige reglerne om partistøtte. Du eller din virksomhed er naturligvis altid velkomne til at støtte et politisk parti, ligesom I altid kan vælge at støtte en lokal klub, forening og forskning, men … …som med al anden støtte er der en lovgivning, regler og en række domme at tage hensyn til - især når vi taler om støtte til politiske partier.

Læs mere +

04. sep. 2024

Anfordringslån – beskatning og skat

Et anfordringslån er et lån, der til en hver tid kan indfries på anfordring – altså, når kreditor beder om at lånet indfries. Et anfordringslån kaldes ofte også for et rentefrit familielån, hvilket nok ikke helt er en tilfældighed, for lånet bruges i omfattende grad imellem familiemedlemmer eller venner.

Læs mere +

04. sep. 2024

Hvordan beskattes elcykler?

Hvis en elcykel stilles til fri rådighed for en medarbejder, regnes det som et personalegode, der beskattes til markedsværdi. En arbejdsgiverbetalt elcykel er derfor skattepligtig for medarbejderen, hvis denne kan tage elcyklen med hjem og potentielt anvende den til private formål.

Læs mere +