Skatteministeriet har senest besluttet at alle virksomheder skal indberette de reelle brugere af virksomhedens firmabiler. Det betyder, at virksomheden skal indberette at en given medarbejder benytter en person-, vare- eller lastbil, som er indregistreret som en firmabil, hvis denne medarbejder benytter køretøjet i mere end en sammenhængende periode på 30 dage. Indberetningspligten gør sig dog også gældende for de reelle brugere af trailere, traktorer og entreprenørmaskiner, hvis køretøjerne bærer nummerplade.
Indberetningspligten omfatter både nye og eksisterende køretøjer, og indberetningen er uomgængelig. Frem til årsskiftet er registreringen gratis, men fra 2025 vil der blive opkrævet et gebyr på 380 kr. pr. indberetning – dette reduceres dog til 340 kr., hvis registreringen foretages i Motorregistret eller i ejerskifteappen. Foretages registreringen ikke, kan virksomheden straffes med en bøde.
Hvis et køretøj ikke har en fast bruger, så skal der ikke foretages en indberetning for køretøjet.
For at kunne registrere firmabilsbrugere, skal de pågældende medarbejdere give deres samtykke i form af en fuldmagt. Dette gør de ved at logge ind i Motorregistret og oprette fuldmagten. For at lette processen, kan det være en fordel for virksomhederne at etablere en rutine, hvor de hjælper medarbejderne med at få givet denne fuldmagt.
Når det kommer til leasede køretøjer, er det leasingselskabet, der har ansvaret for indberetningen af brugerne. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at arbejdet bliver nemmere for virksomheden (leasingtageren), da leasingselskabet kun kan indberette køretøjet korrekt, hvis de modtager de nødvendige oplysninger fra virksomheden. Desuden kan leasingselskabet opkræve et gebyr for denne service.
Ring til en af vores dygtige kolleger hos KAMPER+ANDERSEN og hør mere om vores stærke kompetencer inden for regnskab, rådgivning og kontrol
Peter Kamper
Partner
Kontakt mig og få en snak om
dine udfordringer og opgaver.
07. maj. 2025
Skattestyrelsen åbner for revurdering af momsregler ved kontantrabatter
Skattestyrelsen overvejer at lempe krav om momsregulering ved betingede rabatter – men indtil videre bør virksomheder være påpasselige.
Læs mere +25. apr. 2025
Ændret praksis for udtagningsmoms ved udlejning af nyopførte ejendomme
Skattestyrelsen har nu offentliggjort en ændring i praksis for udtagningsmoms, som blev varslet tilbage i september 2024. Ændringen får betydning for virksomheder, der udlejer nyopførte ejendomme uden moms.
Læs mere +10. apr. 2025
Husk at tage højde for nye regler om betingede rabatter og moms
Mange virksomheder har endnu ikke tilpasset sig den ændring, Skattestyrelsen indførte fra juli 2024, vedrørende momsbehandlingen af betingede rabatter. Ifølge de opdaterede retningslinjer skal virksomheder nu justere deres momsfradrag, selv i de tilfælde hvor sælger ikke har udstedt en kreditnota – hvilket tidligere var et krav.
Læs mere +