fbpx
10. jan. 2025

Ny bogføringslov på vej

Fra den 1. januar 2025 træder en ny bogføringslov i kraft. Den vil få betydelige konsekvenser for små og mellemstore virksomheder med en årlig omsætning over 300.000 kr., der stadig bruger manuelle eller ikke-godkendte bogføringssystemer.

Hvad betyder det for din virksomhed?

Fra den 1. januar 2025 skal alle små og mellemstore virksomheder, der anvender kalenderåret som regnskabsår, benytte et digitalt bogføringssystem. Virksomhederne kan vælge at anvende et system, der er registreret og godkendt af Erhvervsstyrelsen, hvor leverandøren sikrer, at kravene i bogføringsloven overholdes. Hvis virksomhederne vælger et ikke-registreret system, skal virksomheden selv kunne dokumentere, at kravene i bogføringsloven opfyldes.

Loven indføres gradvist afhængigt af virksomhedens regnskabsår. For virksomheder med kalenderår, der slutter den 31. december, gælder kravene fra den 1. januar 2025. Virksomheder med andre regnskabsår vil få en justeret overgangsperiode.

Kan du forsætte med at bruge dit nuværende system?

Hvis din virksomhed i øjeblikket bruger systemer som Excel eller Caseware til bogføring, er du ikke i overensstemmelse med den nye lovgivning. Disse systemer er ikke opført på Erhvervsstyrelsens liste over godkendte bogføringssystemer, hvilket betyder, at de ikke opfylder de lovmæssige krav. Din virksomhed bør derfor overveje at skifte til et registreret bogføringssystem.

Hvad skal systemet kunne?

Når loven træder i kraft, skal du have et system, der kan opfylde kravene til digital bogføring, e-fakturering og ugentlig backup hos en tredjepart. Det kan derfor være en fordel at begynde at planlægge overgangen i god tid.

Hvis man har behov for sparring i forhold til valg af bogføringssystem eller implementering af nyt bogføringssystem, så kontakt din revisor hos KAMPER+ANDERSEN.

Et godt råd på det rigtige tidspunkt er guld værd for din virksomhed...

Ring til en af vores dygtige kolleger hos KAMPER+ANDERSEN og hør mere om vores stærke kompetencer inden for regnskab, rådgivning og kontrol

Martin Steen Schrøder Siersen

Partner

Kontakt mig og få en snak om
dine udfordringer og opgaver.

25. apr. 2025

Ændret praksis for udtagningsmoms ved udlejning af nyopførte ejendomme

Skattestyrelsen har nu offentliggjort en ændring i praksis for udtagningsmoms, som blev varslet tilbage i september 2024. Ændringen får betydning for virksomheder, der udlejer nyopførte ejendomme uden moms.

Læs mere +

10. apr. 2025

Husk at tage højde for nye regler om betingede rabatter og moms

Mange virksomheder har endnu ikke tilpasset sig den ændring, Skattestyrelsen indførte fra juli 2024, vedrørende momsbehandlingen af betingede rabatter. Ifølge de opdaterede retningslinjer skal virksomheder nu justere deres momsfradrag, selv i de tilfælde hvor sælger ikke har udstedt en kreditnota – hvilket tidligere var et krav.

Læs mere +

31. mar. 2025

Bliv en del af KAMPER+ANDERSEN

Er du klar til nye udfordringer i en virksomhed, hvor faglighed, fleksibilitet og fællesskab går hånd i hånd?

Læs mere +